Hvad er Kirkernes Sociale Arbejde?
Nogle gange er en helt konkret og praktisk håndsrækning den bedste måde at hjælpe på – og det er præcis dét, Kirkernes Sociale Arbejde i Silkeborg (KSA) handler om. KSA er Silkeborgs største frivillige aktør med 150 frivillige. De 11 kirker og menigheder som står bag KSA, ønsker at praktisere Guds kærlighed gennem næstekærlighed, med en konkret håndsrækning ud til mennesker i nærområdet.
Hvert år gør Kirkernes Sociale Arbejde Silkeborgs indsatser en forskel for mindst 4.000 voksne og børn. Af dem, der søger hjælp via KSA’s hjemmeside, er hele 60 % henvist af fagmedarbejdere fra Silkeborg Kommune samt andre professionelle samarbejdspartnere, hvilket understreger det tætte samarbejde med kommunale og tværfaglige aktører i arbejdet med udsatte borgere.
KSA’s Vision:
- At bringe praktisk hjælp, omsorg og håb til mennesker, der kæmper med livet.
- At formidle Guds kærlighed gennem næstekærlighed.
Formålet med kirkenetværket
- At inspirere kirker og menigheder til diakoni
- At formidle og styrke konkret diakonalt engagement.
Menneskesyn:
Vi mener at ethvert menneske er unikt skabt af Gud. Vi anser mennesker som ligeværdige, og at ethvert menneske har krav på at blive respekteret som medmenneske.
Godt 150 frivillige yder praktisk hjælp og omsorg på forskellige måder. Hvis en medborger ønsker at tale om tro, høre mere om fællesskaber eller få indsigt i kirkernes tilbud, deltager vi naturligvis i denne samtale – men altid på medborgerens eget initiativ.
Organisation:
KSA ledes af en bestyrelse, der vælges blandt udpegede netværkes medlemmer fra de tilknyttede kirker og menigheder.
Geografisk er arbejdsområdet Silkeborg.
KSA ledes i det daglige af projektlederen (se Kontakt) i samarbejde med bestyrelsen. De overordnede beslutninger træffes af Netværksgruppen, hvor alle de tilknyttede kirker og menigheder er repræsenteret.
Samarbejde
Kirkernes Sociale Arbejde i Silkeborg indgår i en række samarbejder med både økonomiske og faglige partnere. Samarbejderne bidrager til at styrke indsatsen for borgere i udsatte livssituationer gennem videndeling, lokale tilgængelighed, koordinering og fælles udvikling af sociale tilbud.
Siden januar 2025 har Kirkernes Sociale Arbejde Silkeborg været en del af Menighedsplejen i Danmark. Derudover samarbejder Kirkernes Sociale Arbejde Silkeborg med Helhedsplanen Silkeborg og Frivilligcenter Silkeborg om lokale indsatser, der styrker frivillighed, fællesskab og sociale aktiviteter i Silkeborg.
Kirkernes Sociale Arbejde Silkeborg driver også Økonomisk Rådgivning i partnerskab med Blå Kors Danmark
Blandt organisationens mange samarbejdspartnere fremhæves her nogle af de væsentligste, som bidrager til at udvikle, facilitere og kvalificere den sociale indsats i Silkeborg.
Derudover er Kirkernes Sociale Arbejde Silkeborg meget taknemmelige for den støtte, vi modtager fra en række fonde, virksomheder og andre bidragydere. Disse samarbejdspartnere bidrager til vores sociale indsatser gennem økonomisk støtte samt andre ressourcer, der er med til at styrke og udvikle vores tilbud.
De enkelte fonde og virksomheder fremhæves ikke her, men nævnes løbende på andre platforme i forbindelse med konkrete projekter og aktiviteter. Deres støtte er en væsentlig forudsætning for, at vi kan fastholde og videreudvikle vores indsatser til gavn for lokalsamfundet.
Hvem står bag:
Disse kirker og menigheder er med i netværket Kirkernes Sociale Arbejde i Silkeborg:
I samarbejde med: Erhvervspartnere, fonde og Silkeborg Kommune
Giv 400 frivillige
hænder en hånd
Et partnerskab med KSA styrker virksomheders CSR-profil og åbner nye netværk blandt de øvrige samarbejdspartnere inden for sporten, kommunen og erhvervslivet.
Læse mere om hvordan du støtter os her.