Bliv Medvandrer
Gør en forskel – bliv Medvandrer
Hjælp med at bekæmpe ensomhed ved at blive Medvandrer for en forælder eller et sårbart medmenneske. Som Medvandrer skaber du nærvær og fællesskab for et menneske, der har brug for støtte i en periode af livet.
På siden her kan du se vores aktuelle ansøgningsprofiler – og du er altid velkommen til uforpligtende at kontakte vores Matchere for at høre, om der kunne være et godt match for dig.
👉 Læs mere her om, hvad det indebærer at være Medvandrer eller FamilieHjælper
Gør en forskel som:
Medvandrer i Them
Venlig mand med italiensk baggrund sidst i 70erne søger Medvandrer til besøg og gode samtaler. Han er nyligt flyttet til Them, og vil gerne mødes hjemme hos ham selv, da han ikke har bil. Han sætter pris på samtaler om videnskab og eksistentielle spørgsmål. Han har oplevet mange interessante ting i sit liv og har mange spændende perspektiver på livet og tilværelsen. Han beskriver også at han har lettere autisme og håber at møde en medvandrer, der deler hans interesser og er nysgerrig, åben og lyttende. Han er ok til dansk.
Mere’ info: tlf.30537998 v. Matcher Finn-Arne
Medvandrer i Silkeborg
Sød og imødekommende 70-årig kvinde søger kvindelig medvandrer til hyggeligt socialt samvær og gode, hyggelige og spændende samtaler. Kvinden har mange erfaringer i livet, interesserer sig for kunst, kunsthåndværk, sport og sund mad og er generelt nysgerrig på mange emner. Hun er udfordret på fysikken og ønsker derfor at mødes i sit hjem i Silkeborg.
(Alder og køn af medvandrer er ikke vigtig – bare samværet og samtalen er god)
Mere info: kontakt Karen Magrethe tlf.25829613
Medvandrer i Silkeborg C.
41-årig mand søger en mandlig Medvandrer som 2 gange månedligt kommer forbi til en hyggelig gåtur, gode samtaler over en kop kaffe på en café eller et museumsbesøg. Han har selv lidt svært ved at komme ud af hjemmet, men har et stort ønske om at blive mere social og få oplevelser sammen med andre.
Han godt i dybere samtaler og sætter pris på nærvær og ro. Interessen spænder blandt andet over musik og kunst, men der er også plads til snak om livets mange andre emner.
Mere’ info: tlf.30537998 – Matcher Finn-Arne
Medvandrer til Familie i Buskelund
Familie/mor med Sydamerikansk baggrund søger en kvindelig støttende Medvandrer.
Hun er enke, alenemor til to små skolepiger piger og under uddannelse. Hun har særligt brug for støtte til at navigere i de krav og forventninger, der følger med at være forældre og borger i Danmark.
Som frivillig vil du: Være en støttende samtalepartner og have lyst til at hjælpe hende med at finde ud af hvordan hun løser hverdagsting, som hun er udfordret af. Du skal kunne mindst et par timer hver anden uge.
Mere info: kontakt Karen Magrethe tlf.25829613
Medvandrer i Gødvad
Kvinde først i trediverne søger en venlig og tålmodig kvindelig Medvandrer til hyggelige samtaler på engelsk. Hun føler sig ensom og savner et medmenneske til hyggeligt samvær. Hun føler sig lidt genert og har det bedst, når andre tager initiativet. Interessen spænder bredt — politik, arkæologi, litteratur, klima, og kulturforskelle mellem hjemlandet Portugal og Danmark.
Hun taler lidt dansk, men foretrækker at kommunikere på engelsk. På grund af helbredsproblemer kan hun bedst mødes efter kl. 15. Hun kan mødes både ude og hjemme, men er afhængig af offentlig transport.
Mere info: kontakt Karen Magrethe 2582 9613
Medvandrer i Silkeborg
Mand først i fyrene søger mandlig Medvandrer i alderen 40-60 år. Bl.a. til samtaler over et spil ludo og en som har lyst til at indgå i samtaler om livet, de små sejre og også det, som er svært. Manden har tidligere haft et alkoholforbrug, men drikker ikke mere. Han savner en bredere omgangskreds og at være en del af et socialt fællesskab.
Mere info: kontakt Matcher Bo på tlf.30576815
Medvandrer i Sejs
Kvinde midt fyrrerne søger Medvandrer
47 årig kvinde fra Sejs søger en Medvandrer – kvinde 47+ – som har lyst til at dele gåture, gode grin og meningsfulde snakke
Hun står et sted i livet, hvor hun gerne vil udvide sin verden efter livsforandringer, og ønsker selskab til at komme ud, mærke fællesskab og finde glæde i de små og store øjeblikke.
Hun holder af gåture i naturen, kunst, musik og godt samvær, og sætter pris på samtaler om livets mange facetter – både det lyse og det, der kan være udfordrende. Hun er mor til tre teens/voksne børn og værdsætter ærlige, varme relationer.
Mer´info tlf. 30537998 -Matcher Finn-Arne
Medvandrer i Gødvad
Medvandrer søges til hyggelige samtaler. Kvinde i midten af 50’erne med bosnisk baggrund søger en jævnaldrende eller lidt ældre kvinde, der har lyst til at mødes til uformelle samtaler og måske en gåtur i ny og næ.
Hun har været igennem en svær periode, men er på vej op igen og savner nu en venlig sjæl at dele tanker og hyggelige stunder med. Du behøver ikke have særlige forudsætninger – blot lysten til nærvær, samtale og samvær.
Mere info kontakt Bo på tlf.30576815
Medvandrer i Kjellerup området
Har du lyst til at blive Medvandrer for en mand først i 50erne som interesserer sig for frisk luft, musik og teater.
Han mangler en Medvandrer til hyggelige gå/cykelture og samtaler. Han er førtidspensionist, føler sig ensom og vil sætte stor pris på lidt selskab i hverdagen.
Mere info: kontakt Bo tlf.30576815