Nogle gange er helt konkrete, praktiske gerninger den bedste måde at hjælpe på. Og det er præcis det, som Kirkernes Sociale Arbejde i Silkeborg koncentrerer sig om. Vi er 200 frivillige, som arbejder gratis i vores fritid for at hjælpe mennesker og familier i Silkeborg med små og store udfordringer i hverdagen.
Vi har allerede gjort en stor forskel for flere tusinde borgere, men kan gøre endnu mere med din hjælp. Vi håber derfor, at du vil indgå en partneraftale med os, så vi får endnu flere muligheder for at give andre en håndsrækning.
Et partnerskab med KSA styrker virksomheders CSR-profil og åbner nye netværk blandt de øvrige samarbejdspartnere inden for sporten, kommunen og erhvervslivet. Det sender et signal til omverdenen om engagement og social ansvarlighed ligesom KSA synliggører partnerne i annoncering, på website, facebook og andre materialer.
Men først og fremmest gør det en kæmpe forskel for alle de mennesker, der har brug for en håndsrækning og husk, at det er muligt for alle vores samarbejdspartner, at yde en specifik støtte til helt konkrete aktiviteter.
En partneraftale er et samarbejde
I KSA Silkeborg er vi taknemmelige for alle bidrag til vores arbejde, vi vil derfor gerne tilbyde dig det partnerskab, som passer dig bedst. Se derfor nedenstående som en form for inspiration – og lad os tage en snak om, hvordan KSA Silkeborg kan matche dine ønsker og ambitioner.
Hovedpartnere
På hvert af KSA Silkeborgs seks indsatsområder er der mulighed for at blive hovedpartner. Sammen med dig finder vi den indsats, som bedst matcher din virksomhed.
Efterfølgende vil virksomhedens logo naturligvis optræde på alle materialer. For eksempel brochurer, trøjer og veste, hjemmeside og Facebook samt ved omtale i diverse medier og annoncer.
Ligeledes kan du benytte vores logo og aftale på egne relevante materialer, og vi deltager naturligvis gerne med oplæg og indlæg om indsatsen, hvor det måtte være relevant for dig.
En hovedpartneraftale løber i 2 år med et månedligt beløb på min. 3.000 kr.
Profilpartnere
Som profilpartner vil din virksomheds logo optræder på vores hjemmeside, ligesom vi gerne bakker op om virksomheden på sociale medier og andre steder det måtte relevant.
Din virksomhed har mulighed for at sponsere konkrete arrangementer, ting og/eller ture, vi deltager gerne i møder om CSR på virksomheden og er åbne for at lave specielle arrangementer efter aftale.
En profilpartneraftale løber i min. 1 år med et månedligt beløb på min. 500 kr.
Støttepartnere
Som privatperson har du også mulighed for at støtte op om KSA Silkeborgs arbejde.
Giv 100 kroner i måneden – og gør en forskel.
Alle bidrag er naturligvis fradragsberettigede.
Du kan blive fast ”støttepartner” for KSA via collectpay Collectpay er en betalingsservice administreret af Blå Kors til fordel for samarbejdende organisationer som KSA.
Gennem Collectpay kan du også give et engangsbeløb.
Du kan også støtte KSA via MobilePay. Send beløbet til 95868 eller på kontonummer 7138 0001012773 Skriv dit navn og cpr.nr. i beskedfeltet hvis du ønsker skattefradrag,